Morgen
Vi åbner hver dag klokken 7 på én stue, hvor vi er samlet i morgenstunden. Her tilbyder vi morgenmad til de børn, som ikke har spist hjemmefra, og vi har fokus på at starte dagen roligt.
Efterhånden som der kommer flere børn til, åbner vi op til de andre stuer og fordeler os. Klokken 9 holder vi morgensamling på hver stue, hvor vi synger en sang eller to, taler om, hvem vi er i dag, og siger ordentligt godmorgen til hinanden. Her får vi også lidt at spise.
Formiddag
Efter samlingen deler vi os op i mindre grupper og laver de aktiviteter, vi har planlagt for dagen. Ved at dele os op i små grupper med få børn og en enkelt voksen, kan vi være mere nærværende og tilpasse aktiviteterne til det enkelte barns behov.
Aktiviteterne kan byde på leg, kreative projekter, bevægelse i motorikrummet eller en tur på legepladsen. Indimellem tage vi også på små ture ud i nærområdet, for eksempel til legepladsen i Kildevældsparken.
Frokost
Vi spiser frokost omkring klokken 10.45. Vi har vores eget køkken, som laver dejlig mad til os. Det kan du læse mere om under mad og måltider.
Efter frokost bliver børnene puttet til lur.
Eftermiddag
Børnene vågner løbende i løbet af eftermiddagen. Ved 14-tiden spiser vi lidt eftermiddagsmad.
Resten af eftermiddagen går med leg og andre aktiviteter enten inde eller ude på legepladsen, hvis vejret er godt.