I Mælkebøtten har vi haft et særligt pædagogisk fokus på børnenes leg.

I teksterne herunder kan du læse mere om legens betydning for børnenes udvikling og dykke ned i den teori, vi blandt andet står på i vores pædagogiske arbejde.

Leg er børns måde at være i verden på

Legen udfolder og udvikler sig med afsæt i børnenes egne initiativer og perspektiver. Det er pædagogisk personales ansvar at sikre, at alle børn kan engagere sig i og få erfaringer med leg. Børn leger for sjov, for alvor, i glimt og i mange timer i løbet af dagen i dagtilbuddet.

Leg er livsvigtig for børn. I legen opdager, bearbejder og udforsker de deres omverden og sig selv. Børns leg er på samme tid en kilde til begejstring og glæde, men også til frustration og fortvivlelse. Det gør legen helt central for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Leg er en grundlæggende rettighed, der er skrevet ind i FN’s Børnekonvention, og leg har også en vigtig plads i den nordiske dagtilbudstradition. Med den styrkede pædagogiske Læreplan understreges at legen er grundlæggende i dagtilbud.

Leg avler leg

Leg opstår først i samspil med de nære voksne – som forældre og pædagogisk personale i dagtilbud – og siden i samspil med andre børn. Leg kan se ud, som om den opstår af sig selv. Men at lege kræver viden og erfaringer, og ikke alle børn oplever at kunne deltage. Derfor har pædagogisk personale en central opgave i at støtte, guide og rammesætte børns leg og dagtilbuddets legekultur, så alle børn får de bedste muligheder for at øve sig i at lege og lege forskellige lege – også de børn, der oplever at være på kanten af legen og i en udsat position i børnefællesskabet.

For hver gang, børn leger, åbner legen for nye lege- og udviklingsmuligheder. Leg avler med andre ord mere leg, og i leg gør børn sig vigtige er Leg er børns måde at være i verden på. Legen udfolder og udvikler sig med afsæt i børnenes egne initiativer og perspektiver.

Børns leg

Leg er en grundlæggende måde for børn at være i verden. I leg oplever, udforsker og eksperimenterer børn med deres indre og ydre liv, alene og sammen med andre. Når børn leger, får de mulighed for at udfolde sig i øjeblikket og for at udvikle sig. Det er derfor en afgørende pædagogisk opgave at genkende og understøtte leg og forskellige former for leg hos alle børn. Det er vanskeligt præcist at definere, hvad leg er. Men man kan blive klogere ved at se på, hvad der kendetegner leg og hvilke former, legen kan antage i dagtilbud.

Børn kommer i legestemning, når de leger

Den fælles meningsskabelse, sker i en proces, der bl.a. er kendetegnet ved særlige legestemninger, som børnene kommer i, når de udvikler en leg (Skovbjerg, 2016). Det kan nogle gange være svært for pædagogisk personale at vide, hvornår en leg er i gang. Legestemninger er med til at definere legen og adskille den fra alt det andet, der sker i børnenes verden. Ikke alt, børn gør og finder på, er leg. Når Anna fx tuller lidt rundt på stuen og forsøger at nå alt det, der står på en reol, eller når Kamil bliver ved med at vandre frem og tilbage mellem rutsjebanen og sandkassen, er der ikke nødvendigvis tale om leg – endnu (Winther-Lindqvist, 2020).

Pædagogisk opmærksomhed på stemninger er afgørende for at afkode, om en leg er i gang, eller om der er potentiale til leg. Legestemninger er kendetegnede ved lyst og fordybelse, og børnene er ofte koncentrerede og engagerede, når de leger – også når de er uenige om legens præmisser og udvikling. Når børn leger sammen, er de sammen i legestemningen. En fælles legestemning bevæger legen i bestemte retninger.

Børn kan overordnet set udtrykke sig i forskellige legestemninger:

Hengiven stemning: Sagte bevægelser, rolige omgang med ting og kontinuitet i legen. Fx lægger et barn en dukke i seng og tager den op flere gange eller sidder på tæppet og putter kugler og klodser i ”putte-kassen”.

Højspændt stemning: Hurtige skift i fart og retning i legen, fx snurre rundt i tumleskallen, sus under rutsjebaneturen, eller løb og spænding i dåseskjul. Ofte udtryksfuld og med udråb.

Opspændt stemning: Karakteriserer de lege, hvor børn skal optræde eller fremvise noget, fx cirkus, teater eller dans. Bevægelsen er udadvendt, ofte ekspressiv, så andre kan forstå barnets udtryk.

Euforisk stemning: Når børn overskrider normerne ved fx at falde på en skør måde, få grinefip eller pjaske med vand – men også når børn fx ødelægger et legotårn eller sandslot, de lige har bygget. Her kan være grobund for strid med både andre børn og pædagogisk personale.

De stemninger, børn er i, er afgørende for legens udvikling, fællesskabet og også ofte for den pædagogiske anerkendelse af legens værdi. Fx vil pædagogisk personale i nogle situationer foretrække den hengivne stemning frem for den euforiske stemning, hvilket kan få betydning for børns mulighed for at udfolde legen.

Kilde: Skovbjerg, 2016.

Børn får alsidige erfaringer, når de leger forskellige former for leg

Lege udvikler sig alt efter barnets og børnegruppens livserfaringer, kreative interesser, omgivelser, vilkår, baggrunde, vaner og kultur, men er også afhængige af børnenes alder og udvikling. Mange lege eksisterer på tværs af alder og udvikling, samtidigt skaber nogle legeformer grobund for andre former for leg (Winther-Lindqvist & Svinth, 2019). Børn er forskellige, og nogle foretrækker måske én form for leg frem for andre. Omvendt kan det være en styrke at prøve sig selv af i forskellige former for leg. Ligesom med mad sker kultiveringen af vores smag, når vi har smagt på mad med forskellige smagsnuancer. Børn bliver kultiverede legere ved at få mulighed for at øve sig og få et bredt legerepertoire (Winther-Lindqvist, 2020).

Desuden har alle lege egne potentialer, og forskellige lege styrker forskellige sider af børns udvikling (Sommer, 2020). Bevægelseslegen styrker motorisk og kropslig koordination, og her lærer børn fx at holde balancen eller gribe bolden og får i det hele taget en øget kropsbevidsthed. Den fabulerede fantasileg er særligt stimulerende for abstrakt tænkning, forhandling og sproglig udvikling, mens holdlege er særligt befordrende for socio-emotionelle kompetencer.

Alle disse alsidige erfaringer har børn brug for at kunne udvikle sig som deltagere i leg. Pædagogisk personale skal derfor understøtte børn i og inspirere børn til at udfolde sig i forskellige former for leg og må derfor have kendskab til og forståelse for udfoldelsesmuligheder, men også for mulige udfordringer det enkelte barn og børnegruppen kan opleve i de forskellige lege (Winther-Lindqvist, 2020; Sommer, 2020).

Fem centrale former for leg

Leg kan antage mange forskellige former, og formerne har i det daglige mange benævnelser fx sanse-leg, fantasileg og vild leg. Børns leg i dagpleje, vuggestue og børnehave kan overordnet set inddeles i fem former. I praksis blander børnene ofte fere legeformer. Børn kan være i alle legestemninger i alle legeformer, selvom nogle legeformer i højere grad kalder på visse stemninger.

Leg som kommunikationsform er den tidligste form for leg. Den knytter sig til omsorg og opbygning af relationer mellem børn og omsorgspersoner og er særligt fremtrædende i spædbarnsalderen. Det kan fx være titte-bøh-leg på puslebordet i vuggestuen. Kommunikation er også senere en afgørende faktor i leg, fx i ninjakamp, hvor børnene med overdrevene bevægelser og ansigtsudtryk signalerer, at der er tale om leg og netop ikke virkelig kamp.

Genstandsrettet leg leger børn særligt i vuggestue og dagpleje. De undersøger alle genstande og har yndlingsting og yndlingslegetøj, men er også optaget af andres handlinger, som de forsøger at imitere og gentage i deres lege. Det ses ofte, når børn parallelt leger med de samme materialer (fx togbane) eller leg med de samme bevægelser (fx kravle op på bænken og dumpe ned på gulvet igen).

Den fysiske bevægelsesleg foregår både i alle aldersgrupper og i børns alene leg, når de imiterer hinanden og i rolleleg. Bevægelseslegen er ofte højlydt, og børnene kan gennem legen opildne hinanden til en højspændt og euforisk legestemning, fx løbeleg i dagplejen eller dåseskjul i børnehaven. Bevægelseslege rummer også risikofyldt leg. Her opsøger og udfordrer børn deres egne grænser fx i kamp- og tumlelege, hvor børn leger med grænserne mellem leg og smerte. Regellege som sport og boldspil hører også til inden for kategorien af fysiske bevægelseslege.

Konstruktionsleg er forlængelsen af den genstandsrettede leg. Børnene finder glæde ved at bygge, sætte ting sammen og færdiggøre et produkt, fx når de stabler klodstårne, bygger med magneter eller laver sandslotte. Det sker ofte i en hengiven stemning. Men legestemningen kan hurtigt skifte til euforisk, hvor det handler om at smadre konstruktionen igen.

Forestillingsleg er en fællesbetegnelse for de forskellige former for fantasileg, som børn begynder at lege i begyndelsen af børnehavealderen og godt op i skolealderen. Børn begynder at lade som om ved at efterligne noget, som de fx ser voksne gøre, blandt andet at lave mad, kører bil eller tale i telefon. Det sker ofte først ved, at barnet leger alene. Særligt i børnehaven og indskolingen leger børn dét, der kan betegnes som social fantasileg, hvor de fx spiller roller, når de leger med LEGO eller bygger en hule. De bruger deres udviklede sprog til at forbinde erfaringer og idéer og skabe et fantasiunivers.

Kilde: Winther-Lindqvist, 2020; Svinth & Winter-Lindqvist, 2019; Sommer, 2020.